Arbejder du i detailbranchen, kender du det sikkert:
Nogle dage vælter kunderne ind – andre dage er der længere mellem dem.
Men hvordan ser det faktisk ud for vores lokale detailhandel?
Til oplægget får du indblik i:
Hvordan butikkerne har udviklet sig de seneste år
Hvilke butikstyper der vokser – og hvilke der falder
Hvad kunderne efterspørger i bymidterne
Hvordan vi sammen kan sikre en levende handelsby i fremtiden
COWI præsenterer en helt ny detailhandels- og bykvalitetsanalyse lavet specifikt for Horsens Kommune.
Louise Rye Tarp, projektleder og bylivsspecialist, giver os resultaterne og perspektiverne.
Arrangementet afholdes i samarbejde med Horsens Kommune & City Horsens – og deltagelse er naturligvis gratis.