Dette ERFA-netværk er målrettet driftsansvarlige på større virksomheder, som har været plaget af mange strømafbrydelser ligesom hyppige spændingsfald har betydet store omkostninger for virksomhederne i form af produktionstab og ødelagt teknologi.
I netværket indgår tillige viden- og ressourcepersoner fra forsyningsselskaberne og har til formål at videndele og arbejde med konkrete løsninger og teknologier, der kan minimere problemerne ved strømafbrydelser og spændingsfald.
For nye interesserede: Der er indtil videre afholdt ét møde i ERFA-netværket, så det er stadig muligt at deltage i netværket. Du kan læse mere om baggrund og formål med initiativet via dette link.
Program:
Vi holder denne gang ERFA-mødet hos KONSTANT i Aarhus, der sidste gang tilbød at være vært. Der vil være kaffe, rundstykker og forfriskninger under mødet.
I programmet er indlagt et besøg på Aauhus Universitetshospital med henblik på at se hvordan KONSTANT sikrer en pålidelig strømforsyning i tilfælde af udfald i højspændingsnettet.
Du kan forinden se nogle videoer på test af nødstrømsanlægget:
Forslag til agenda:
| 08:30 - 08:35 |
Velkomst og indledning
|
| 08:35 - 08:45 |
Præsentation af nytilkomne
|
| 08:45 - 08:55 |
Siden sidst
|
| 08:55 - 10:10 |
Workshop: Gennemgang af nødfaldsplaner & procedurer
|
| 10:10 - 10:20 |
Eventuelt
|
| 10:25 - 10:30 |
Næste møde - Dato og sted
|
| 10:30 - 12:00 |
Besøg på Aarhus Universitetshospital, nødstrømsanlæg
|
Bemærk at der i den foreslåede agenda er indlagt en workshop med henblik på at gennemgå de nødfaldsplaner og -procedurer, der er udarbejdet ved de enkelte virksomheder.
Du bedes derfor som forberedelse tage disse materialer med således at de kan indgå i en drøftelse og viderebearbejdning, samt inspiration til andre.
Afhængig af deltagerantallet vil vi dele os op i mindre grupper.
Praktiske oplysninger:
Du henvender dig i receptionen, der har registreret dit navn ud fra din telmelding.
Der er gode parkeringsmuligheder. Parkering er gratis på Dusager 22, men der kræves registrering i receptionen, hvis du vil undgå en gul strimmel i forruden.
Vel mødt!