SMV Business: Cybersikkerhed er ikke kun et IT-spørgsmål
Er du ejerleder, mellemleder eller direktør i en SMV – og har du ansvar for drift, udvikling og forandringer?
Fokus på dette møde: Cybersikkerhed er ikke kun et IT-spørgsmål
SMV Business netværket
Som leder i en mindre eller mellemstor virksomhed står du ofte med mange beslutninger – og ikke altid nogen at vende dem med. I SMV Business netværket samler Business Horsens ledere fra små og mellemstore virksomheder, der ønsker et stærkt netværk med andre i samme situation og som vil blive klogere på, hvordan de omsætter nye muligheder til praksis i deres egen forretning.
Netværket har fokus på hvordan du i praksis arbejder med udvikling i hverdagen – hvad enten det handler om digitalisering, grøn omstilling, finansiering eller sikkerhed. Læs mere om netværket her.
Program
8.30: Velkomst ved Astrid, Business Horsens intro til netværket
8.45: Bordet rundt samt forventninger til netværket
9.30: Oplæg "Cybersikkerhed er ikke kun et IT-spørgsmål" v. Kim Bonde, CTO & Security Officer, RIT A/S samt Kim Gøhns, KAM, RIT A/S. Læs mere om RIT A/S nedenfor.
Det handler om ansvar, risici og at være på forkant i en verden, der konstant ændrer sig.
Få indblik og konkrete råd til, hvordan I sikrer jer bedst i praksis, når Kim Bonde fra RIT gæster vores møde og fortæller om:
- Hvorfor er cybersikkerhed vigtigt
- Cybersikkerhed og geopolitik
- Cases, metoder og tendenser
- Jeres rolle og ansvar
- Sådan kommer I på forkant
- 9 gode råd
10.15: Opsamling og afrunding ved Astrid, Business Horsens
10.30: Netværk
11.00: Tak for i dag
Dette er opstartsmøde for netværket SMV Business, derfor er denne mødegang er gratis og åben for alle.
Kontakt Astrid Pryds Hansen, aph@businesshorsens.dk, hvis du vil vide mere eller har spørgsmål.
RIT A/S – din strategiske IT-partner
RIT A/S er en dansk IT-virksomhed grundlagt i 1988, der leverer stabile, sikre og skalerbare IT-løsninger til små og mellemstore virksomheder.
RIT fungerer som en ekstern IT-afdeling med ansvar for hele dit IT-miljø – fra daglig support og drift til cloud-services, hosting og avanceret it-sikkerhed.
Tilgangen er tæt samarbejde, personlig service og løsninger, der frigør tid, øger stabiliteten og skaber tryghed i din forretning.
RIT er desuden D-mærket – et dansk kvalitetsstempel for dokumenteret IT-sikkerhed og ansvarlig datahåndtering.

Information om arrangementet
Dato og tid Tirsdag d. 3. marts 2026 kl. 08:30 til 11:00
Tilmeldingsfrist Mandag d. 2. marts 2026 kl. 23:30
Sted
Sandbox v/ Business Horsens
Banegårdsgade 2, 9. sal
8700 Horsens
Arrangør
Astrid Pryds Hansen
Tlf. +45 2761 4902
aph@businesshorsens.dk
Indlæser