Styrk din personlige effektivitet og få mere overskud i hverdagen
Arbejdsdagen er fyldt med opgaver, afbrydelser og høje forventninger. For mange handler udfordringen ikke om at arbejde flere timer, men om at skabe det nødvendige overblik, fokusere på det vigtigste og bruge tiden rigtigt.
På dette morgenarrangement møder du Tine Bjerring Skipper, coach, psykoterapeut, hypnotisør og konsulent. Med mange års ledererfaring fra den finansielle sektor hjælper hun ledere, medarbejdere og virksomheder med at skabe større trivsel, mental balance og bedre resultater gennem konkrete og anvendelige værktøjer.
På morgenmødet får du en praktisk introduktion til, hvordan du kan skabe større personlig effektivitet uden at øge tempoet eller presse dig selv hårdere. Du får konkrete værktøjer til at skabe overblik, prioritere de vigtigste opgaver og arbejde mere fokuseret i en travl hverdag.
Samtidig får du viden om stress, de tidlige signaler på overbelastning og konkrete værktøjer til at forebygge stress, så du kan bevare energien og arbejdsglæden, også når kravene er høje.
Du får blandt andet indsigt i:
- Hvordan du skaber mere struktur og overblik i en travl arbejdsdag
- Hvordan du prioriterer de opgaver, der skaber størst værdi
- Praktiske metoder til opgavestyring, planlægning og indbakkehåndtering
- Hvordan du opdager stresssignaler i tide og forebygger overbelastning
- Hvordan du skaber en bæredygtig arbejdsrytme med plads til både resultater og trivsel
Morgenmødet er relevant for dig, der gerne vil:
- Arbejde mere fokuseret og effektivt
- Skabe bedre struktur og færre mentale to do-lister
- Få større kontrol over opgaver, kalender og indbakke
- Frigøre tid til det, der skaber størst værdi
- Forebygge stress og bevare energien gennem hele arbejdsdagen
Du går hjem med:
- Konkrete værktøjer til at skabe mere struktur og overblik
- Metoder til bedre planlægning, prioritering og opgavestyring
- Praktiske greb til at håndtere mails og digitale informationer effektivt
- Øget viden om stress og de mekanismer, der skaber overbelastning
- Konkrete redskaber til at forebygge stress og bevare energien i en travl hverdag
Tine er uddannet NLP-coach, NLP-psykoterapeut, NLP-supervisor, NLP-hypnoterapeut og stressmentor. Læs mere på www.mentalcoach.dk.

Vi byder på morgenkaffe, netværk og en inspirerende start på dagen.
OBS der vil være en fotograf til stede på dagen, som tager billeder. Billederne vil primært være bagfra eller slørede, men fortæl fotografen, når du ankommer, hvis ikke du ønsker at være med på billederne.
Information om arrangementet
Dato og tid Tirsdag d. 29. september 2026 kl. 08:00 til 10:00
Tilmeldingsfrist Mandag d. 28. september 2026 kl. 09:00
Sted
Sandbox v/ Business Horsens
Banegårdsgade 2, 9. sal
8700 Horsens
Arrangør
Business Horsens
Tlf. +45 7561 1888
mail@businesshorsens.dk
Indlæser