Workshop: Få styr på cybersikkerheden – helt konkret
Hvor godt er din virksomhed egentlig rustet, hvis I bliver ramt af et cyberangreb?
Cybersikkerhed kan hurtigt blive både teknisk og uoverskueligt. Men det behøver det ikke at være.
På denne workshop bliver cybersikkerhed konkret og handlingsorienteret. Sammen med Cybersikker Virksomhed arbejder du med din egen virksomhed og får hjælp til at skabe overblik over, hvor I står i dag – og hvad I med fordel kan tage fat på.
Workshoppen tager udgangspunkt i ni trin til sikker it fra D-mærket.
Undervejs får du både viden om det aktuelle trusselsbillede og tid til selv at arbejde med blandt andet virksomhedens systemer, vigtigste tiltag og beredskab.
Du går blandt andet hjem med
-
Et bedre overblik over virksomhedens it-systemer
-
Indblik i de vigtigste tiltag, der kan styrke virksomhedens cybersikkerhed
-
Et konkret beredskabskort, der hjælper jer med at afklare, hvem der gør hvad, hvis uheldet er ude
-
Et klart billede af, hvad jeres næste skridt bør være
Du bliver desuden introduceret til D-mærkets Cyber Survey, som efter workshoppen kan bruges til at arbejde videre med virksomhedens cybersikkerhed og som udgangspunkt for dialog med eksempelvis jeres it-leverandør eller Erhvervshus Midtjylland.
PROGRAM
8.00: Morgenbrød & velkomst v/ Business Horsens
8.30: Det aktuelle trusselsbillede v/Cybersikker Virksomhed
Cybersikker Virksomhed giver en kort introduktion til trusselsbilledet, cybersikkerhed som konkurrenceparameter og de vigtigste steder at sætte ind.
8.45: Øvelse1: Få overblik over jeres digitale afhængigheder
Du arbejder med din egen virksomhed og skaber overblik over jeres it-systemer
Denne øvelse tager udgangspunkt i trin 1 af de ni trin fra D-mærket.
9.00: De vigtigste sikkerhedstiltag
Vi gennemgår de centrale trin til bedre cybersikkerhed med særligt fokus på små og mellemstore virksomheder.
Denne fælles gennemgang tager udgangspunkt i trin 2-8 af de ni trin fra D-mærket.
9.15: Øvelse 2: Få styr på dit beredskab, hvis uheldet er ude
Du arbejder med virksomhedens beredskab og udfylder et konkret beredskabskort.
Denne øvelse tager udgangspunkt i trin 9 af de ni trin fra D-mærket.
9.30: Næste skridt
Vi samler op og ser på, hvordan I kan arbejde videre efter workshoppen – blandt andet med D-mærkets Cyber Survey.
9.45: Tilskud og muligheder v/ Erhvervshus Midtjylland
Hvad er dine muligheder for tilskud og rådgivning omkring cybersikkerhed i din virksomhed.
10.00: Afrunding og tak for i dag v/ Business Horsens
Der bliver også mulighed for at netværke og dele erfaringer med de øvrige deltagere.
Workshoppen er relevant for dig, der er ejerleder, leder eller medarbejder med ansvar for virksomhedens drift, IT eller cybersikkerhed – og som gerne vil have konkrete værktøjer frem for endnu et oplæg om, hvorfor cybersikkerhed er vigtigt.
Om Cybersikker Virksomhed
Cybersikker Virksomhed er en national, fireårig indsats (2026-2029), der skal hjælpe tusindvis af danske SMV'er med at styrke deres cybersikkerhed. Projektet laves i samarbejde med Styrelsen for Samfundssikkerhed og Industriens Fond. Security Tech Space er operatør på projektet. Partnerkredsen består derudover af D-mærket, Alexandra Instituttet, IDA, Dansk Industri, Dansk Erhverv og IT-Branchen.
Læs mere om Cybersikker Virksomhed:
Arrangementet laves i samarbejde med Security Tech Space og Erhvervshus Midtjylland.
Information om arrangementet
Dato og tid Onsdag d. 28. oktober 2026 kl. 08:00 til 10:00
Tilmeldingsfrist Onsdag d. 28. oktober 2026 kl. 09:00
Sted
Sandbox v/ Business Horsens
Banegårdsgade 2, 9. sal
8700 Horsens
Arrangør
Emma Bisgaard Laursen, Business Horsens
Tlf. +45 27614911
ebl@businesshorsens.dk
Indlæser